I dag afholdt Dansk Erhverv en konference om danske vækstvirksomheders adgang til kapital via børsmarkedet, og en stor del af fokus var på, hvad vi kan lære af svenskerne, der har en mere veludviklet aktiekultur, end vi har i Danmark.
Det er essentielt for vores velstand, at
virksomhederne har adgang til at finansiere rentable investeringer i fabrikker,
kontorer, maskiner, IT og i menneskelig kapital. Det gør det muligt for
virksomhederne at tjene mere, men det giver dem også mulighed for at give deres
ansatte en højere løn, fordi de ansatte med gode maskiner, IT og uddannelse kan
fremstille mere pr. arbejdstime – de ansattes timeproduktivitet stiger.
Det er nemt at forstå hvorfor. Uden en mejetærsker
ville en bonde ikke kunne høste en mark på egen hånd, uden en sømpistol ville
tømreren arbejde langsommere, og uden en computer ville en økonom slet ikke
kunne foretage avancerede beregninger på en økonomisk model. Blot tre simple
eksempler – men situationen er den samme på tværs af stort set alle brancher.
De seneste år er investeringstempoet faldet i dele af
dansk økonomi – man snakker om en investeringskrise”. Konsekvensen herved er, at
mængden af kapital pr. ansat vokser i et langsomt tempo. Det begrænser uligheden for at opnå en højere timeproduktivitet og dermed muligheden for at opnå lønstigninger. Kigger man på tallene har man da også – særligt i
servicesektoren – set en svag udvikling i timeproduktiviteten.
Men hvad skyldes denne tilsyneladende
investeringskrise? Skyldes det mangler på de finansielle markeder, der fører
til, at driftige virksomheder ikke kan låne penge – fx fordi vi har en
underudviklet aktiekultur i Danmark? Det er bestemt en mulighed, men det kan
også skyldes noget helt andet, nemlig at de teknologiske fremskridt sker i et
lavere tempo i dag end tidligere.
Det er vanskeligt at opgøre de teknologiske fremskridt
særlig præcist, men man kan beregne den såkaldte totalfaktorproduktivitet
(TFP), og benytte den som en tilnærmelse. Ligesom timeproduktiviteten tager TFP
højde for, hvor mange arbejdstimer, der indgår i produktionen. Men herudover
tager TFP også højde for, hvor megen kapital, der anvendes, og af og til også
for arbejdskraftens uddannelsesniveau.
Men hvordan skal man egentlig forstå TFP? Lidt
firkantet fremstillet, er TFP den del af produktionen, der ikke umiddelbart kan
tilskrives virksomhedernes anvendelse af arbejdskraft og kapitalapparat. Dermed
har TFP at gøre med måden, hvorpå virksomhederne anvender
arbejdskraft og kapital. Den økonomiske forskning peger på, at en lang række
faktorer har betydning, herunder virksomhedernes måde at organisere sig på,
deres brug af netværk, arbejdskraftens uddannelsesniveau, og graden af konkurrence
de opererer under.
De økonomiske vismænd så nærmere på sammenhængen
mellem TFP-væksten og investeringsudviklingen i deres efterårsrapport fra 2016. Her fandt de tegn på, at det meget vel kunne være en
nedgang i TFP-væksten, der er årsag til den svagere investeringsvækst – og i
hvert fald, at den meget vel kunne være en bidragende faktor.
Med andre ord: Måske er den lavere vækst i
investeringerne en konsekvens af – og ikke en årsag til – den lavere
produktivitetsvækst?
Økonomi er dog sjældent sort-hvidt, og begge de nævnte
forhold – totalfaktorproduktivitet og finansieringsstruktur – er vigtige faktorer
for at forstå investeringsudviklingen. Derfor er det også ret oplagt at kigge i
begge retninger, når man vil sikre, at virksomhederne har mulighed for at
foretage de investeringer, der i sidste ende fører vil, at vi alle opnår større
velstand, eller… hvis man foretrækker det… gør det muligt for os at holde mere
fri og stadig tjene det samme, som vi gør i dag.
