Det diskuteres i disse dage, om USA’s økonomi er i recession. Anledningen er, at det amerikanske BNP har udvist negativ vækst to kvartaler i træk. Den amerikanske finansminister, Janet Yellen, argumenterer imidlertid for, at der er ikke er tale om en recession, da den opgjorte tilbagegang ikke er tilstrækkeligt bredt funderet med en betydelig mængde afskedigelser og lukkede virksomheder. Konkret er hun citeret for "I don’t think that that’s a recession. A recession is broad-based weakness in the economy. We’re not seeing that now".
Dette indlæg kommer ikke nærmere den amerikanske økonomi, men benytter lejligheden til at give et bud på, hvornår dansk økonomi har været i recession i tidens løb.
Der er i Danmark ikke tradition for at datere de såkaldte konjunkturvendepunkter, altså de tidspunkter hvor økonomien overgår fra at være i fremgang til at være i tilbagegang – og omvendt. Det er der til gengæld i USA. Her har man i regi af NBER en såkaldt Business Cycle Dating Committee, der afgør, hvornår den amerikanske økonomi “er vendt”. Og i eurozonen eksisterer der en tilsvarende komite i regi af CEPR.
Når man i dag fremstiller økonomiens konjunkturmæssige tilstand, gøres det typisk med afsæt i outputgab, beskæftigelsesgab eller ledighedsgab – altså størrelser, der angiver afstanden mellem den faktiske værdi af output, beskæftigelse eller ledighed og deres respektive strukturelle niveauer.
Med en sådan fremstilling vil man normalt karakterisere en højkonjunktur som en situation, hvor outputgab og beskæftigelsesgab er positivt, mens ledighedsgabet er negativt. Det vil afspejle en økonomi, som der er “mere gang i end normalt”. Med en sådan afgræsning kan en økonomi på én og samme tid befinde sig i en højkonjunktur (positivt outputgab) og være i recession (faldende aktivitetsniveau). Så er snakken om høj- vs. lavkonjunktur en anden end snakken om, hvorvidt økonomien vokser eller skrumper. Førstnævnte er en diskussion om relative niveauer, mens sidstnævnte er en diskussion om ændring af niveauer.
Forskellige måder til at opgøre perioder med tilbagegang og fremgang
Der findes flere forskellige måder til at datere vendepunkterne. Den mest simple er nok den “bankøkonomiske” tilgang, som netop består i at karakterisere økonomien som værende i recession, hvis den reale BNP-vækst har været negativ to kvartaler i træk.
Også den akademiske litteratur har diskuteret emnet i årevis. Det hele startede for alvor med Burns & Mitchell (1946), der i et digert værk diskuterede forskellige karakteristika ved konjunkturudsving og anbefalede, at dateringen af vendepunkter blev baseret på udviklingen i et "stort" antal økonomiske indikatorer. Diskussionen om, hvor mange indikatorer, der bør lægges til grund, er siden foretaget i forskellige papirer; se fx Hamilton (2011) og Stock & Watson (2014) for et overblik.
I 1971 præsenterede Gerhard Bry og Charlotte Boschan en algoritme, der havde til formål at udpege vendepunkter i den økonomiske aktivitet på baggrund af objektive kriterier. Bry-Boschan-algoritmen, som den ofte kaldes, er siden anvendt af en række studier, herunder Stock & Watson (2014). Den ene af forfatterne af den artikel, Mark W. Watson fra Princeton, skrev i sin tid en version af algoritmen i Gauss og var venlig at dele den, da jeg henvendte mig. Efterfølgende omlagde jeg hans koder til MATLAB. Jeg anvendte dem til et ph.d.-projekt, og de blev senere også anvendt i Sørensen og Whitta-Jacobsen (2010, kap. 13) til at finde vendepunkter for en række lande baseret på outputgab.
Dataafgrænsning og definitioner
Jeg bruger ikke længere koderne, men faldt over dem den anden dag, da jeg foretog lidt sommeroprydning på computeren, og besluttede mig så for – i denne tid, hvor flere økonomier, og verdensøkonomien generelt, meget vel kan stå på tærsklen til en recession – at anvende dem på danske tal for at se, hvordan dateringen egentlig falder ud. Vil man se programmet og selv lege med det, kan man finde koderne her.
Jeg fokuserede på blot én tidsrække i form af sæsonkorrigeret kvartalsvist BNP, som man via Kim Abildgreens datasæt, kan finde tal for tilbage til 1921.
Jeg kunne også have baseret det på eksempelvis beskæftigelse, ledighed eller produktionen i udvalgte dele af økonomien. Og jeg kunne have set på outputgab i stedet og fokuseret på, hvornår det ændrer retning, som Sørensen og Whitta-Jacobsen (2010) eksempelvis gjorde det. Og jeg kunne have sammenholdt på tværs af et større sæt indikatorer. Præcis som Janet Yellen ville anbefale det. Jeg kunne have gjort så meget, men valgte at holde fremstillingen så simpel som mulig og fokuserede på udviklingen i det samlede BNP. Et rent pragmatisk valg.
Der kan ikke forventes sammenfald mellem vendepunkter i BNP og vendepunkter i eksempelvis beskæftigelse og ledighed; det skyldes blandt andet, at der er underliggende teknologiske fremskridt, hvorfor der vil være perioder, hvor BNP vokser, selvom beskæftigelsen falder. Og i modsat retning kan der være perioder med labour hoarding, hvor BNP falder, uden at beskæftigelsen gør.
Vendepunkterne består af toppe og bunde. Når aktiviteten rammer en top, et højdepunkt, overgår økonomien til en periode af tilbagegang (recession), og når aktiviteten når en bund, et lavpunkt, overgår økonomien til en periode af fremgang (ekspansion).
Man kan læse om de konkrete kriterier for udvælgelse af disse toppe og bunde i Bry & Boschan (1971, tabel I, side 21), men et grundlæggende krav er, at der er mindst fem måneders afstand mellem en top og en bund (og mellem en bund og en top), og at en fuld konjunkturcykel (afstanden mellem to toppe hhv. to bunde) har en varighed på mindst 15 måneder. Oversat til kvartaler indebærer dette, at afstanden mellem to vendepunkter er mindst to kvartaler, mens en fuld konjunkturcykel har en varighed på mindst fem kvartaler.
Dansk økonomi har oplevet 14 perioder med tilbagegang siden 1921
Resultatet ses af figur 1, hvor de skraverede områder angiver perioder med økonomisk tilbagegang i det samlede kvartalsvise BNP. Ifølge denne udvælgelse har vi siden 1921 oplevet 14 perioder med recession i dansk økonomi. De fem af perioderne har fundet sted siden 1980.
Figur 1. Sæsonkorrigeret BNP i kvartaler (mia. 2015-kr.) og perioder med recession
Nogle af recessionerne er meget korte, og der kan være særlige forhold, der begrunder, at de ikke burde være inkluderet, men jeg er ikke dykket ned i historiske begivenheder og har anvendt algoritmen helt mekanisk. Køber man den præmis, kan man af tabel 1 se, hvornår vendepunkterne i dansk økonomi har fundet sted, og hvor lange perioderne med fremgang og tilbagegang har været.
Tabel 1. Konjunkturvendepunkter i Danmark siden 1921
I de to første kolonner fremgår det i hvilke kvartaler, toppene og bundene har indfundet sig. I de to kolonner i midten ses det, at varigheden af perioder med økonomisk tilbagegang er betydeligt kortere end perioder med økonomisk fremgang, hvilket også fremgik tydeligt af figur 1 ovenfor.
Endelig viser de to kolonner til højre en tendens til, at konjunkturcyklerne i nyere tid generelt er blevet længere. Det er primært drevet af, at perioder med fremgang er blevet længere – måske fordi stabiliseringspolitikken er blevet mere effektiv.
Endelig bemærkes det, at dansk økonomi ifølge denne opgørelse gik i recession i god tid før, covid-19 officielt ramte os, nemlig i tredje kvartal af 2019. Det blev imidlertid en kort periode med økonomisk tilbagegang, idet bunden blev nået i andet kvartal af 2020.
To date or not to date...
I modsætning til USA og eurozonen har vi i Danmark ikke en praksis med at datere konjunkturvendepunkter. Et helt rimeligt spørgsmål må imidlertid også være, om det overhovedet er vigtigt for andet end historieskrivningen, eftersom vi ikke har regelbaseret økonomisk politik, der direkte afhænger af økonomiens konjunkturtilstand.
Omvendt er det jo meget sjovt. Og indlægget har givet et bud på nogle perioder for, hvornår dansk økonomi har været i fremgang hhv. tilbagegang. Der er tale om en mekanisk fremstilling baseret på kun én indikator, og hvis man fra mere eller mindre officielt hold måtte ønske at datere vendepunkterne, bør man oplagt inddrage flere data end blot BNP.
Man må også nøjere overveje i hvilken form data skal repræsenteres, herunder om der skal betragtes gab i stedet for direkte niveauer. Og ligeledes bør man inddrage mere diskretionære vurderinger af særlige forhold omkring de konkrete vendepunkter, som eksempelvis den dating committee gør.
Referencer
Bry, Gerhard & Charlotte Boschan (1971). Cyclical Analysis of Time Series: Procedures and Computer Programs. NBER, New York.
Burns, Arthur F. & Mitchell, Wesley C. (1946). Measuring Business Cycles. NBER, New York.
Hamilton, James D. (2011). Calling recessions in real time. International Journal of Forecasting 27 (4), 1006–1026.
Stock & Watson (2014). Estimating turning points using large data sets. Journal of Econometrics 178. 368-381.
Sørensen og Whitta-Jakobsen (2010). Introducing Advanced Macroeconomics: Growth and business cycles, Second Edition. London: McGraw-Hill.
Data baseret på Abildgren, Kim. A Chart & Data Book on the Monetary and Financial History of Denmark, Working Paper, May 2017.
